UDDYBNING AF REGLER/RETNINGSLINIER VED KONDICUP 2019

Følgende retningslinier anvendes i tilfælde af pointlighed m.v. i 1. og 2. indledende puljespil eller ved uafgjort i finalekampene om søndagen.

Følgende prioriterede retningslinier anvendes ved fastlæggelse af puljeplaceringen:
1. Flest point
2. Indbyrdes kampe
3. Bedste målscore i indbyrdes kampe
4. Bedste måldifference totalt
5. Flest scorede mål
6. Lodtrækning

Ved finalekampene om søndagen vil følgende retningslinier blive anvendt:

Ved uafgjort i ordinær tid, afgøres finalen på straffekast.

Ved afgørelsen på straffekast foregår det således:

Først 3 kast (og alle skal tages) – og hvis uafgjort 1 kast pr. hold indtil afgørelsen er truffet, alle spillere skal have skudt før enkelte spillere må skyde igen.
Straffekast vil blive afholdt umiddelbart efter kampen.
Målmand og spillere fra bænken må kaste straffekast.
Udviste spillere (inkl. målmand) må ikke benyttes i straffekastkonkurrencen.
Ved spørgsmål er stævnekontoret behjælpelige.

PULJEBETEGNELSER, SEEDNINGER M.V.

For at undgå misforståelser med hensyn til puljebetegnelser og seedninger følger hermed en kort gennemgang.

Betegnelsen P10-P44 der anvendes i puljeinddelingen og turneringsplanen har intet med A-række, B-række osv. at gøre. Dette anvendes alene for at holde styr på de enkelte puljer.
Vi har igen i år valgt at inddele puljerne, sådan at vi skulle få flere jævnbyrdige indledende kampe. U-10 Drenge og U-12 piger er inddelt i 3 eller 5 puljer med 4 hold, hvilket bevirker at disse puljer ikke vil blive rokeret i løbet af turneringen. Efter puljespillet vil holdene gå i ”knald eller fald” kampe om søndagen, hvor man er færdig, når man har tabt. Eneste undtagelse er kampene 49-50 og 75-76, som er 8. dels finaler for U-12, hvor vinderne går i B-slutspillet og taberne går i C-slutspillet.

I U-10 Piger og U-12 Drenge rækkerne (som består af 3 holds puljer), vil der ske en omrokering efter 1. puljespil.
For U-10 pigerne gælder følgende rokering til 2. puljespil: Nr. 1 og 2 i puljerne P10-P12 går til pulje P110 og P111. Nr. 3 fra puljerne P10-P11, samt nr. 1 og 2 af P13-P14 går til puljerne P112 go P113. Nr. 3 i puljerne P12-P14 går til pulje P114.

For U-12 drenge gælder følgende rokering til 2. puljespil: Nr. 1 og 2 fra puljerne P40-P42 går til puljerne P140-P141. Nr. 3 i puljerne P40-P41, samt nr. 1 og 2 af P43-P44, fordeles i puljerne P142- P143. Nr. 3 i puljerne P42-P44 går i pulje P144.

Ovenstående er også beskrevet i vedlagte puljeinddeling for 2. puljespil.

Ved placering af hold i puljerne har vi forsøgt i videst mulig omfang at tage hensyn til at undgå at møde egen klub i 1. halvdel, men dette kan vi ikke garantere i 2. halvdel af turneringen.

Ved flere hold fra samme klub hvor der er niveauforskel på holdene går vi ud fra at holdbetegnelsen 1 er det bedste hold, 2 det næstbedste osv.






















 



 
Gudum Nissum IdrætsForening (GNIF) | Skolevænget 5 | Nørre Nissum | 7620 Lemvig | CVR 33 33 55 71