Om foreningen
Lad os præsentere os selv
Gudum Nissum IdrætsForening
GNIF - Gudum Nissum Idræts Forening er en bred forening, der rummer mange forskellige tilbud. Hjemmesiden er foreningens informationscentral. Det er her du tilmelder dig til aktiviteter og betaler. Det er også her du kan få sidste nyt om din aktivitet.
På mange måder ligner vi en forening i traditionel forstand og så alligevel ikke helt. Vi har stadig den årlige generalforsamling som rent lovmæssigt er den øverste myndighed. Den overordnede ledelse udøves af ledergruppen, som er på 5 personer. Alle foreningens aktiviteter planlægges og gennemføres af aktivitetsudvalg med tilhørende underudvalg. Aktivitetsudvalgene er selvstyrende enheder. Alle aktivitetsudvalg refererer til ledergruppen.
- Aktivitetsudvalgene mødes med ledergruppen fire gange årligt. Disse møder er af oplysende og afklarende karakter. Eventuelle beslutninger foretages af ledergruppen alene.
- De enkelte aktivitetsudvalg kan anmode om møder med ledergruppen. Disse møder er konkrete, afklarende og informative.
Frivillighed:
GNIF er en forening båret udelukkende af frivillige kræfter. Når man er mange om at dele ansvaret og opgaverne, så er det fantastisk at være en del af et fællesskab der kan få ting til at ske og skabe noget sammen. Når der er for få til at deles om opgaverne og ansvaret, så bliver det et hårdt arbejde, som ingen har lyst til at være en del af. Vi er desværre kommet dertil, hvor vi er for få til at deles om opgaverne.
Derfor har vi med denne sæson besluttet, at alle der tilmelder deres barn til en aktivitet, samtidig forpligter sig på at bidrage til at løse de opgaver der er. Derfor skal I fremadrettet, når I tilmelder jeres barn, krydse af, om I ønsker at hjælpe den weekend der er Julefrokost, eller den weekend der afholdes kondicup. Disse to arrangementer samler mellem 150.000 og 200.000 ind til vores forening. Havde vi ikke dem eller noget tilsvarende, ville det bevirke at alle kontingenter skulle stige med minimum 500 kr.
Derfor rækker vi ud til jer alle, "vi er nemlig alle en del af et os" der hedder den frivillige forening GNIF.
Vi glæder os til at se jer i hallen 😊😊😊
På vegne af bestyrelsen, Ulla Thomsen